Turen i tal
Max. 4 km
Afhænger af gruppen
1,5-2 timer
Afhængig af tempo
100%
Fantastisk, anderledes oplevelse

Om turen, ruten og Limfjorden

Turene foregår i de unikke, helt gennemsigtige kano/kajak-hybrider fra VisionKayak, der kun findes en håndfuld steder i hele Europa. De er brede, åbne og stabile som en kano, og samtidig har de kajakkens lave tyngdepunkt og pagaj til fremdrift, hvilket alt i alt give en stabil og sikker tur.
Formiddagsturene starter altid kl. 10, mens solnedgangs- og fuldmåneturene starter på varierende tidspunkt alt efter solnedgangen og måneopgangen. Turene starter på Marienlyst Strand i Skive og varer cirka 1,5-2 timer inklusiv en kort introduktion til glaskajakkerne og grundlæggende ro- og styreteknik på stranden. Ruten, vi som udgangspunkt følger, er fire kilometer, men det er ikke altid, vi når helt ind til Skive Havn - og det er helt okay. Det vigtigste er, at alle har en god tur, og ikke at vi når et specifikt mål. Turene varierer derfor i længde alt efter gruppen, men den maksimale længde er fire kilometer. På særligt vindstille dage ror vi den modsatte vej nordpå op mod Hagensmølle Å.

Turene i de krystalklare kajakker foregår i et tempo, som alle kan være med til. Vi hygger os, og tager os tid til at undersøge den hemmelige verden, der normalt er skjult under overfladen. Der er plads til at drive og nyde solen, ligesom I også er meget velkomne til at tage snacks mv. med, der kan nydes på vandet.

Vi ror på det inderste af Skive Fjord. Det er meget beskyttet farvand, fordi vi har kyst næsten hele vejen rundt om os. Samtidig er der ingen uhyggelige understrømme, men der er et par enkelte store sten og muslingebanker, som jeres turleder nok skal advare jer om, inden I støder på grund.

Skive Fjord er en del af Limfjorden, og vandet er salt.
Når der er vestenvind, som der oftest er i Danmark, ligger vi i læ af kysten. Det betyder, at det kan blæse relativt meget, uden vi bliver generet af det. Det er også på dage med vestenvind, at vandet er klarest. Når vinden af og til er i nord eller syd får vi lidt mere motion den ene vej (enten ud eller hjem), mens vi rigtig kan drive og lade vinden skubbe os den modsatte retning. En stor del af vejen beskytter den kurvede kyst os lidt for vinden.
Når der en sjælden gang imellem er østenvind, så kommer vinden tværs over fjorden. Hvis det blæser mere end 6-7 m/sek fra øst, udsættes turen. Når der er østenvind vil bølgerne hvirvle de fine partikler fra fjordbunden op i vandet, og vandet kan dermed blive mere uklart. Så nyder vi i endnu højere grad oplevelsen over vandet; det er nemlig en del af charmen ved naturen, at man ikke kan styre den.

Vi mødes på Marienlyst Strand i DK-7800 Skive. Koordinaterne til stranden er N 56°35.782', E 9°02.625'
TAG MED PÅ TUR
Gavekort til VisionKayak - ture i glaskajakker på Limfjorden

Giv et gavekort

Glæd en du holder af med et gavekort til en helt unik oplevelse i krystalklar GLASKAJAK™ på Limfjorden. De gennemsigtige kajakker findes kun en håndfuld steder i hele Europa, og de fungerer som forvoksede vandkikkerter, så I får oplevelsen af at "dykke tørskoet". 

Gavekortet kan både benyttes til vores formiddags-, solnedgangs- og fuldmåneture, som du kan læse mere om under fanen "Ture". 
Inviter for eksempel kæresten med på en romantisk tur under solnedgangen, eller glæd familien med en formiddagstur, hvor I får fuld vandkikkerteffekt for pengene. 

Du modtag et flot, fysisk gavekort samt en brochure, der bliver smukt forseglet i en kuvert med VisionKayaks logo
Bestil gavekort
crossmenu
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram