Solnedgangsture 
i GLASKAJAK®

Som et af de eneste steder i hele Europa kan du hos VisionKayak ved Limfjorden i Danmark få en unik oplevelse på vandet under solnedgangens eksplosion af varme farver i de helt gennemsigtige kajakker. 

Få en spændende og anderledes oplevelse under solnedgangen i GLASKAJAK® med en solnedgangstur i gennemsigtig kajak

Drøm dig med på en magisk oplevelse i GLASKAJAK®

Forestil dig at glide over Limfjordens klare vand i en stor, helt gennemsigtig kajak. Du har inviteret den eller dem, du har kær, med på turen for at få en anderledes oplevelse sammen. På solnedgangsturene vil du oplevele solnedgangens eksplosion af orange og røde farver over træerne mod vest, og under dig kan du se Limfjordens varierede bund med sten, muslingebanker og sand. Små hvide søanemoner pryder områder af bunden, vandmænd hænger magisk spredt i vandet, krabber løber hastigt mod ålegræsset længere fremme. Det føles som om, du svæver hen over verdenen under dig, og det er næsten som at dykke - uden at få våde fødder. Mod øst begynder nattens køligere farver at tone frem, og langsomt erstattes de gyldne nuancer fra solnedgangen af turkise og dybblå toner. Måske er aftenen helt vindstille, så fjorden fungerer som et enormt spejl, der reflektere himlens flotte lys. Som mørket begynder at falde på, tændes stjernerne på himlen over jer én efter én. Til sidst vil I ro under stjernehimlen, inden vi ingen er på stranden og siger tak for turen.

Alle kan være med på solnedgangsturene i GLASKAJAK® hos VisionKayak

Solnedgangsturene starter på forskellige tidspunkter gennem sæsonen afhængig af tidspunktet, som solen går ned. I starten og slutningen af sæsonen er turene tidligere, så hvis du har børn med, kan det være en god idé at kigge efter dem. Du kan finde starttidspunktet for den enkelte tur i bookingkalenderen herunder. Som med alle ture hos os i VisionKayak behøver du ikke at have erfaring med at ro eller være på vandet i forvejen. Inden solnedgangsturen vil I få en kort introduktion til grundlæggende roteknik og GLASKAJAK® samt få udleveret svømmeveste. På turen ror vi på lavt vand tæt på kysten og følges ad hele vejen.

Lyder det ikke som en dejlig oplevelse i det fri med en solnedgangstur i helt gennemsigtig kajak? 

Oplev udsigten fra en GLASKAJAK® på en solnedgangstur i videoen

Warning: Undefined array key 1 in /customers/c/d/9/visionkayak.com/httpd.www/wp-content/plugins/oxygen/component-framework/components/classes/video.class.php on line 78

Er GLASKAJAK® lavet af glas?

Først og fremmest er den største forskel på GLASKAJAK® og andre kajakker og kanoer, at en GLASKAJAK® er helt gennemsigtig (bortset fra sæderne og rammen, der holder dem). Det betyder, at bund, sider, stævn og agter i kajakken er helt klart, så du kan se alt, der foregår omkring og under dig, når du ror. En GLASKAJAK® er dog heldigvis ikke lavet af glas men af det gennemsigtige materiale polycarbonat, som du måske kender fra skudsikre ruder. Det betyder, at du ikke skal være bekymret for, at hele kajakken krakelere under dig, hvis du rammer en sten på jeres oplevelse på vandet. Materialet er meget stærkt - og lader samtidig meget lys trænge igennem, hvilket gør det meget gennemsigtigt.

Hvor kan man prøve GLASKAJAK®?

Du kan prøve en GLASKAJAK® hos os - VisionKayak i Skive i Danmark ved Limfjorden. Du kan købe billetter og booke dig på en af vores planlagte ture i løbet af sæsonen fra april til september. Du kan vælge mellem flere forskellige typer ture: formiddags-, solnedgangs- eller fuldmåneture. Du kan læse mere om turene og booke billet her. Du kan også booke et privat event, hvis I er mange, der gerne vil på vandet. Det er for eksempel til personaleevent, polterabender, familietræf, fødselsdage eller lignende. Du kan læse mere om vores private events her. VisionKayak er et af de eneste steder i Europa, du kan komme med på tur og prøve en helt gennemsigtig kajak.

BOOK NU

Oplev de helt gennemsigtige kajakker på en af VisionKayaks ture

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram