Livet under
overfladen
opleves fra 
GLASKAJAK®

Søanemonerne i fjorden er små (1-7 cm i diameter) med hvide til halvtransparente tentakler. De gror på faste overflader - du vil typisk kunne se dem, når du ror over områder med stenbund eller fjordens muslingebanker (som afbilledet her på blåmuslingebanke). 
I midten af søanemoner er munden (se nederste billede), hvor byttedyr (smådyr som f.eks. vandlopper samt dyre- og planteplakton) fragtes ned, når giften fra tentaklerne har lammet dem. Fisk og mennesker kan ikke mærke de små søanemoners gift, så du kan fortsat roligt bade i området. 
Søanemonerne er her altid - men du skal kigge godt efter de rigtige steder, for der er små og kræsne med deres underlag. Der er langt flest søanemoner nord for badebroen.

Vurderet sandsynlighed for at se søanemonerne, hvis du kigger godt efter på turene i GLASKAJAK®: 80%

Den almindelige vandmand består af 98% vand, er gennemsigtige med blålige, lilla eller lyserøde "øjne" (de fire ringe på midten af vandmanden, der også med lidt god vilje kan ligne ører, og som faktisk er deres kønsorganer) og spiser plakton.
De almindelige vandmænd er her... eller også er de her ikke. Der er ikke meget mellemvej for dem, for de er flytter nemlig rundt afhængig af vindretningen og -mængden. Det er dog ofte, vi har vandmænd i fjorden - og selvom du måske er liiidt skeptisk overfor dem, fordi kan føles sjove at svømme ind i på strandturen, så vil du opleve, at de er enormt smukke og magiske i deres fredfyldte færd gennem vandet. 

De fritsvævende individer, vi tænker på, når vi siger "vandmænd", er på dét, man kalder meduse-stadiet. Det er her, de er kønsmodne og kan formere sig - og så er det deres sidste livsstadie, der blot varer ét år. Om sommeren får hunnerne æg, der sidder som en stjerneform på undersiden. Dem kan du også opleve på turene i GLASKAJAK®. På billedet af almindelige vandmænd med søstjernerne i baggrunden, kan du øverst i billedet se en hunvandmand med æg.

"Frygt ej - det er ikke en brandmand!"
Jeg bliver ofte gennem en sæson sprugt, og det er vandmænd (øregopler) eller røde brandmænd, vi ser. Det er stort set aldrig røde brandmænd men ganske almindelige vandmænd, vi ser; men forvirringen opstår, fordi ringene på nogle vandmænd er rødlige, mens de på andre er blålige. Det er helt normalt, og faktisk er det sådan, du kan kende forskel på hanner og hunner: de hvidlige-/blålige ringe sidder på han-vandmænd, mens de rødlige/lilla ringe sidder på hun-vandmænd. Vandmænd har også giftige nældeceller på trådene langs kanten af klokken (kroppen), men disse nældeceller er i modsætning til brandmændenes nældeceller ikke stærke nok, til at vi mennesker kan mærke dem. 

Vurderet sandsynlighed for at se almindelig vandmand, hvis du kigger godt efter på turene i GLASKAJAK®: 70%

Ålegræs er en undervandsblomsterplante - og vores allerbedste ven i fjorden! Ålegræsset i sig selv er smukt, når det kilder bunden af din GLASKAJAK®, og så er det hjemsted for næsten alt livet i fjorden. Her kan krabber, rejer og småfisk gemme sig for større rovdyr - uheldigvis for rejerne og småfiskene er de ejheller helt i sikkerhed i ålegræssets ellers beskyttende skov; for krabberne tager også gerne dem, der er for langsomme. Ålegræsset er afgørende for, at nyt fiskeyngel kan gemme sig og vokse, så i udkanten af ålegræsset kan du også typisk spotte stimer af bittesmå fisk, der glimter i sollyset - klar til i al hast at svømme ind i ålegræssets sikkerhed, hvis der skulle komme et rovdyr forbi. 

Ålegræsset gror i sunde vandmiljøer, så dét, at vi har meget ålegræs her hos os ved Marienlyst Strand er et rigtig, rigtig godt tegn. Ålegræsset er nemlig afhængig af sollys, og des mindre næringsstofforurening der er i vandet, des færre svævealger er der, og des mere ålegræs kommer der. Ålegræsset optager CO2 og næringsstoffer fra bunden og frigiver ilt til vandet - og ad den vej bidrager ålegræsset til fjordens sundhed og til at ilte vandet, så vi mindsker risikoen for iltsvind. 

Ålegræsset er i modsætning til manges overbevisning ikke tang, men en blomstrende plante. De spreder sig både gennem sideskud og ved kønnet formering - hvilket betyder, at ålegræsset faktisk blomstrer og sætter frø, ligesom vi kender det fra græsser på landjorden. Blomsterne sidder i en hinde på bagsiden af stænglerne og er uden kronblade, så de er ikke blomster, som vi kender dem. Til gengæld er frøene lette for dig at opleve på turene på den rigtige tid af året: for hvis du stikker hånden i vandet og mærker og ser på bagsiden af stænglerne, kan du se de små frø sidde forskudt i par af to hele vejen langs stænglen. 

Vurderet sandsynlighed for at se ålegræs på turene i GLASKAJAK®: 99% (kun hvis vandet er helt uklart, kan det ikke ses)

I fjorden har vi masser af strandkrabber. Strandkrabberne er faktisk nataktive, men alligevel ser vi dem ofte passere over bunden eller sidde i ålegræsset. Krabberne har to klør og otte ben, som den bevæger sig sidelæns på dem, når den piler over fjordbunden. Ofte er det særligt disse små fyrer, der løber af med særligt børnenes opmærksomhed; der er ofte mange næser trykket mod kajakkernes bund, mens små hænder peger i forskellige retninger for at dirigere forælderen/bedsteforælderen/den voksne bagved i kajakken mod højre og venstre i et forsøg på at følge med de små, hurtige strandkrabber. Krabberne er følsomme overfor vandtemperaturen, så på meget varme dage trækker de typisk ud på dybt, køligt vand, hvorfor vi på de dage ikke ser meget til dem. 

Krabberne spiser stort set alt, de kan gabe over. Blåmuslingerne er en sikker favorit for strandkrabberne, der ødelægger skallen med deres stærke klør og fisker muslingen ud.

Hvis du er modig, kan du stikke armen i vandet og samle en af dem forsigtig op. Hvis du vender den med maven opad, kan du se, om det er en han eller hun, du har fundet: hannerne har en trekantet hale, mens hunnernes er mere afrundet og bred.  

Vurderet sandsynlighed for at se strandkrabber, hvis du kigger godt efter på turene i GLASKAJAK®: 90% (kun hvis vandet er uklart eller på meget varme dage ses de ikke)

Selve sandormen ser vi ikke, da den lever nedgravet i sandet i L-formede tunneller under sandet, men vi ser dens efterladenskaber! De sjove, ormeformede bunker er sand, som sandormen har spist og sorteret for organisk stof, som den kan bruge og fordøje, mens sandkornene passerer ud gennem den anden ende. De ses af samme grund kun i områder med sand, så husk 

Vurderet sandsynlighed for at se sandorme-ekskrementer, hvis du kigger godt efter på turene i GLASKAJAK®: 90% (er kun i sandområder, men hvis vandet er uklart ses de ikke)

Der er masser af blåmuslinger, du kan se på turene i GLASKAJAK® med VisionKayak. Muslingerne kan både ses spredt rundt på bunden voksende på sten og hinanden, men de er allerflest i de store muslingebanker, vi ror over på turen. Der kan faktisk potentielt leve helt op til 12000 individer/m2 i de rigtig store banker. 
Blåmuslinger lever af at filtrere små organismer som f.eks. plakton fra vandet. En mellemstor blåmusling kan filtrere helt op til 200 liter vand på et døgn, så de er virkelig nogle afsindig gode "rensningsanlæg" for fjorden. Derfor er vi enormt glade for vores mange blåmuslingebanker.

Vurderet sandsynlighed for at se blåmuslinger, hvis du kigger godt efter på turene i GLASKAJAK®: 99% (kun hvis vandet er uklart ses de ikke)

I perioder har vi søstjerner i fjorden. En sjælden gang i mellem har vi mange - så mange, at man i visse områder nærmest ikke ville kunne sætte en fod ned, uden at stå i søstjerner. Det er som en hel hær, der trænger ind i fjorden og spiser alle de blåmuslinger, de kan, på deres vej. Og pludselig er de væk igen. Typisk kan man dog finde mindre kolonier rundt omkring på turen, men det kan kræve, at man zig-zagger lidt for at finde et område, hvor der er søstjerner. Typisk vil man finde et område med 20-30-40-50 søstjerner i forskellige størrelser inden for et overskueligt areal, hvor de lige har fundet en god muslingebanke eller noget andet lækkert at spise. De almindelige søstjerner er hos os normalt lilla og lyserøde. De lyseste søstjerner er fra dybere vand, mens de mørke hører til på lavt vand. 

Søstjerner spiser ådsler og levende dyr. De er særligt glade for at spise blåmuslinger - og dem har vi en hel del af i Limfjorden. De har en meget fascinerende måde at spise muslingerne på: de benytter nemlig sugekopper på armene til at åbne muslingen skal lige nøjagtigt nok til, at de kan krænge deres mave ud ad kroppen og ind i muslingen. 

Søstjerner mister af og til arme ved selv at afsnøre en arm. Det kan typisk være, hvis en fjende (f.eks. en måge eller en tilstrækkelig stor strandkrabbe) har fat i armen - så er det bedre at miste en arm end livet. Det utrolige er, at søstjerner faktisk kan regenere de mistede arme - så hvis du på turen ser søstjerner med fire arme, så frygt ej: den femte kommer igen. 

Vurderet sandsynlighed for at se søstjerner, hvis du kigger godt efter på turene i GLASKAJAK®: 35%

I Limfjorden har vi de unikke og berømte limfjordsøsters, men vi har også de invasive stillehavsøsters, der er større, hurtigtvoksende og svært konkurrencedygtig i vores farvande. Generelt set har vi ikke mange østers inde i bunden af fjorden hos os (de foretrækker lidt mere "gennemtræk" i vandet), men man kan sagtens finde enkelte at begge arter hist og pist på turene. 

Limfjordsøstersen er næsten helt rund og har typisk en meget flæset skal. På billedet her har vi samlet en af hver art op, så du kan se dem en stillehavsøsters og en limfjordsøsters side om side; den lille til højre er den lokale limfjordsøsters (max 15 cm diameter), mens den store til venstre er en stillehavsøsters (op til 20 cm lang). 

Vurderet sandsynlighed for at se østers, hvis du kigger godt efter på turene i GLASKAJAK®: 50%

Fiskehejrer ses ofte i vandkanten på turene. De står typisk helt stille som statuer, så man skal kigge godt efter for at spotte dem. 
Hejrerne kan også ses i træerne, hvor der særligt er et bestemt sted på turen, der lader til at være favorit blandt fiskehejrer til at sidde i. 

Fiskehejren er en høj, slank fugl på omkring 1 meters højde. De er smukke og elegante - og med et vingefang på op til 2 meter er de imponerende, når de kommer flyvende over os. 

Vurderet sandsynlighed for at se fiskehejrer, hvis du kigger godt efter på turene i GLASKAJAK®: 70%

Musvågerne tager ofte en paradetur over hovederne på os på turene, hvor de enten højt oppe bruger den varme, opadgående luft over skoven til at svæve i store cirkler, eller når de i lav højde suser ud fra skovens høje træer, hvor minimum ét par typisk har deres rede. 

Musvågerne er spændende, idet farverne og mønstrene kan variere enormt meget fra fugl til fugl - fra mørkebrun til helt lys. 

Vi hører næsten altid musvågerne med deres høje, hæse "rovfugleskrig" - der er præcis, som man ville tænke, at en film ville give dem af lyd. 

Vurderet sandsynlighed for at se musvåger hvis du kigger godt efter på turene i GLASKAJAK®: 70% 

De sjældne og enormt smukke isfugle høres næsten på hver tur i GLASKAJAK®. De har et højt, skinger skrig, der næsten er pivedyrsagtigt. Vi ser dem også meget ofte - men kun hvis man tager sig god tid til at glide langs skovbrynet uden at lave alt for meget larm. Isfuglen er nemlig en meget sky fugl, så den bryder sig ikke om, hvis man kommer bragende for fuld udblæsning. 

Isfuglen yngler i huler i skrænter, og der er vi så heldige, at der langs vores rute netop er skov på høje lerskrænter, der udgør det perfekte sted for isfuglene. Herfra kan de opfostre deres unger, og samtidig er der masser af gode spisemuligheder lige udenfor deres "hoveddør"; isfuglen vil nemlig gerne sidde på lavthængende grene over vandet, hvorfra den spotter og fanger småfisk. 

Isfuglene er også enormt hurtige, så hvis man er opmærksom (typisk er vi blevet "alarmeret" af deres skrig inden), kan man se dem som en lille, lynhurtig, isblå torpedo, der farer gennem luften og ind i det næste træ. 

Vurderet sandsynlighed for at se isfugl hvis du kigger godt efter på turene i GLASKAJAK®: 25%