Hvad synes andre om en tur i glaskajak med VisionKayak? Læs anmeldelser og reviews af VisionKayak

Børnevenlig oplevelse: Tag dine børn med på tur i GLASKAJAK®

Leder du også efter en børnevenlig/familievenlig oplevelse, så du kan tage dine børn med på tur? Så er en tur i GLASKAJAK® på Limfjorden ved Skive (Jylland) lige noget for jer! Turene i de åbne kano-/kajakhybrider er nemlig helt perfekte for børn og børnefamilier uanset alder. De helt gennemsigtige kajakker fungerer nemlig som enorme vandkikkerter, så dine børn både kan nyde en dejlig oplevelse på vandet - men også få et helt unikt indblik i det spændende liv under overfladen, der er lige under dem. 

Her får I en oplevelse, der giver jer fantastisk kvalitetstid sammen som familie. Både børn og forældre nyder, at der her er sat tid af til koncentreret tid sammen uden nogle forstyrrelser eller distraheringer. Det er så dejligt!

Oplev dine børn trykket med næsen mod kajakkens bund, mens de dirigerer dig på kryds og tværs efter en krabbe, de har spottet på bunden - eller nyd synet og følelsen der stømmer over dig, når familiens mindste får sig en lille lur på vejen hjemad mod stranden i kajakken, lullet i søvn af fjordens blide vuggen. 

De børnevenlige ture er både lærerige, hyggelige og sjove for både store og små. Kajakkerne er brede, stabile, åbne og sikre, så I kan trygt tage hele familien med - uanset alder og erfaringsniveau med at være på vandet. 
  Book her  

Børnevenlige anbefalinger:Få en god familievenlig tur på vandet i GLASKAJAK®

Det er fantastisk at kunne tage hele familien med på tur - og særligt en tur på vandet i GLASKAJAK® giver bare noget helt særligt, hvor I rigtig kan nyde kvalitetstid sammen, og hvor både børn og voksne kan hygge sig, have det sjovt og få en på opleveren.
Jeg har her samlet lidt tips og tricks samt besvaret de mest almindelige spørgsmål, når det kommer til at tage børn med på turene. 
Hvor gammelt skal mit barn være for at komme med på kajaktur i GLASKAJAK®?
Børn i alle aldre kan deltage i turene, og det plejer at være et kæmpe hit! Turene i GLASKAJAK® er en helt oplagt oplevelse for børnefamilier, og vi er altid meget glade for at have børn med på turene. Børnene nyder både kvalitetstid med deres voksne og søskende, og det rige plante-/dyreliv der er under og over vandet. Der er masser af se på, snakke om og opleve på turen. 

Oftest sidder børnene med næsen trykket mod kajakkens bund, mens de dirigerer deres voksne bagved på kryds og tværs efter en krabbe, de har spottet på bunden, tæller vandmænd, eller fascineres af ålegræsset, der "kilder" bunden af kajakken, uden de selv kan mærke det på deres side. Vi tror på, at det er vigtigt at vise børnene vores dejlige, danske natur, så de er (endnu mere) motiveret for, at vi sammen passer godt på den. 

Vi har veste ned til størrelse 2 år. Den mindste størrelse er redningsveste med krave, mens de andre størrelser er almindelige svømmeveste med større bevægelsesfrihed. Har du andre præferencer for dit barn, er du velkommen til selv at medbringe en vest. 

Ingen kender dit barn så godt som dig, så det er selvfølgelig vigtigt, at du vurderer, om dit barn vil synes om at komme med familien på vandet. Turene tager totalt set 1,5-2 timer inkl. instruktion på land, at I får veste på osv.
Vi er et ulige antal med flere voksne end børn (f.eks. to voksne og et barn). Hvordan fordeler vi os i kajakkerne?
Det er intet problem som voksen selv at ro kajakken, uanset om det er, fordi man sidder alene i kajakken, eller fordi man har et mindre barn med, der ikke selv kan ro. Kajakkerne er lette at styre, og man får nemt en god fremdrift. I kan derfor sagtens tage med på turene, selvom I er et ulige antal, og nogle af jer skal ro alene og/eller med et mindre barn.

Vi er meget fleksible, og såfremt I ønsker andre forslag, hjælper vi meget gerne med at finde en god løsning for alle.

Kajakkerne har to sæder, og det er derfor mest hensigtsmæssigt for komforten, hvis man sidder på hvert sit sæde. Når det er sagt, vælger familier med to voksne/et barn, hvor barnet er mindre, af og til at sidde i samme kajak alle tre. Nogle af billederne på siden viser denne konstellation, hvor mor og søn sidder sammen bagerst i kajakken, og faster (der har taget billederne) sidder foran. 
I sådanne tilfælde er det en god idé at medbringe et håndklæde/tæppe til barnet, så der er lidt at sidde på. 
Vi er et ulige antal med flere børn end voksne (f.eks. to voksne og tre børn). Hvad gør vi så?
Kajakkerne har to sæder, og det er derfor selvfølgelig mest hensigtsmæssigt for komforten, hvis man sidder på hvert sit sæde. Når det er sagt, vælger mange familier med flere børn end voksne ofte at sidde tre personer i nogle af kajakkerne. 

I sådanne tilfælde vil de voksne have de mindste børn siddende mellem benene (eventuelt på et tæppe/håndklæde) bagerst i kajakken. Mellem det bagerste og det forreste sæde er der god plads til, at man kan sidde på denne måde. 
Afhængig af alderen på de andre børn og antallet af voksne, vil man derefter enten:
1) fordele de ældste børn på de forreste sæder i 3'er-kajakkerne, så de evt. kan hjælpe til med at ro lillesøster/lillebror 
2) såfremt der er mange børn og de ældste har lidt alder, have de ældste til at ro sammen i en anden kajak og sætte de mellemste på det forreste sæde i kajakkerne, hvor der er en voksen og et lille barn. 

Vi hjælper gerne med at fordele jer mest hensigtsmæssigt. Send endelig en mail eller ring hvis du har spørgsmål. 
Mit barn er for lille til at ville kunne ro. Hvad så?
Det er intet problem af ro kajakken, selvom man kun er en voksen til at ro. Du kan derfor sagtens tage mindre børn med, selvom de ikke vil kunne ro. Så har de til gengæld rig mulighed for at nyde turen og vandet. 

Til mindre børn anbefaler vi alligevel at tage den ekstra pagaj med, selvom de voksne ikke nødvendigvis tænker, at barnet er interesseret/kan ro. Ofte får barnet nemlig lyst til at prøve selv undervejs, og så er det rigtig dejligt, når mor/far/lignende lige kan trylle en pagaj frem til dem. Der er plads i siden af kajakken til, at pagajen kan ligge der, indtil barnet får lyst til at prøve. 
Sikkerhed med børn
Turene er sikre og trygge; kajakkerne er brede, åbne og stabile, så de er nærmest umulige at vælte. Vi ror tæt på kysten på lavt vand i et tempo, som alle kan være med i, og idet du selv styrer kajakken, kan du sagtens vælge at ro så tæt på kysten under hele turen, at du og dit barn kan bunde.

I får naturligvis alle udleveret veste, der skal bæres under hele turen. Vi har veste ned til størrelse 2 år, hvoraf den mindste størrelse er en redningsvest med krave, mens de andre størrelser er svømmeveste. Har du andre præferencer for dit barn, er du meget velkommen til selv at medbringe din foretrukne vestetype. 

I får instruktion på land, så I kender de basale styreteknikker til kajakkerne, samt hvordan I (tørt!) kommer ind og ud ad jeres GLASKAJAK® - og selvfølgelig sikkerhedsinstrukser. 

Der er altid minimum én instruktør med fra VisionKayak til at sørge for sikkerheden og besvare eventuelle spørgsmål undervejs.

Mad og drikke
Uden mad og drikke duer helten ikke! Og det gælder selvfølgelig også på kajakture - både med og uden børn. I er derfor meget velkomne til at medbringe madpakke, snacks og drikkelse til turen, så alle er glade undervejs. Vi anbefaler altid som minimum at medbringe vand.  
Påklædning på køligere dage
Det er altid bedre at have det for varmt og kunne tage et lag af, end det er at fryse og ikke kunne gøre noget ved det. Husk derfor at tage godt med tøj på efter vejret. Luften er samtidig også ofte lidt mere sval på vandet, hvilket kan være rigtig dejligt på en varm sommerdag - men er det i forvejen køligt på land, skal I derfor regne med at have lidt ekstra tøj på. 

Samtidig sidder børn ofte mere stille på turene end de voksne, der ofte får opgaven med at være "fremdriftsmotoren", og børn bliver derfor endnu nemmere kolde. Husk derfor en ekstra jakke, varm sweater eller lignende. Så kan I altid tage den af undervejs, hvis barn får det varmt. Du kan eventuelt også opfodre dit barn til at bevæge sig lidt undervejs på de køligere dage, så der bliver holdt gang i kroppen.

Ønsker I at medbringe ekstra trøjer/jakker/tøj på turen, kan I tilkøbe drybags hos os, som I kan pakke det ekstra tøj ned i, så det holder sig helt tørt på turen. 

Regnbukser er en rigtig god idé til hele familien - det kan nemlig godt dryppe lidt fra pagajen, når man ror, og så er det rart at have et vandtæt lag på benene, så vandet bare kan perle og rulle af i stedet for, at bukserne bliver våde, og man riskere at komme til at fryse.  
Påklædning på varme dage
Det er altid bedre at have det for varmt og kunne tage et lag af, end det er at fryse og ikke kunne gøre noget ved det. Luften er ofte lidt mere sval på vandet, hvilket kan være rigtig dejligt på en varm sommerdag - men husk endelig at børnene ofte nemmere bliver kolde, så hellere lidt for meget tøj end for lidt. 

På dejlige sommerdage er badetøj eller t-shirt/shorts oplagt. I kan eventuelt medbringe en lille vindtæt jakke, hvis I er i tvivl - I kan tilkøbe drybags hos os, hvis I vil have lidt ekstra tøj med på turen, som I vil være sikre på holder sig tørt til det eventuelt skal i brug. 

Husk endelig solcreme, solbriller, solhat! Lyset på vandet er stærkt (!!), idet vandoverfladen reflekterer solens lys, så det er virkelig vigtigt at passe godt på både hud og øjne. 
crossmenu
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram