Handels- og bookingbetingelser

Turpolitik

BØRN

Roturene i de helt gennemsigtig kajakker er en super aktivitet for børn, der virkelig får mulighed for at opleve fjorden og livet under overfladen på en helt ny måde.
Det er op til dig som forælder eller værge at vurdere, om dit barn er egnet til at komme med på turen. Vi har redningsveste i størrelse 10-20 kg, mens vestene til børn over 20 kg er svømmeveste. Såfremt at du ønsker, at dit barn over 20 kg skal bære redningsvest, bedes du selv medbringe denne.

Børn under 13 år skal altid ledsages af en voksen, og børn under 11 år skal som udgangspunkt dele kajak med en voksen.

Læs mere om VisionKayaks anbefalinger og gode råd til børnefamiler her: www.visionkayak.com/boern

AFMELDINGER OG ÆNDRING AF DATO

Jf. forbrugeraftalelovens § 18-25 (fortrydelsesret) har du ikke fortrydelsesret på varer og ydelser i forbindelse med fritids- og kulturtilbud, der gælder for et bestemt tidspunkt – det kan fx være logi, forplejning, billeje og koncertbilletter. Du kan derfor ikke afbestille og/eller fortryde købet af dine billetter til VisionKayak. Hvis du giver besked minimum 14 dage inden turen, du har booket billetter til, vil vi dog gerne overflytte dine billetter til en anden tur. Du kan dog maksimalt få overflyttet dine billetter til en anden tur én gang uden beregning. Herefter pålægges et ekspeditionsgebyr. Uanset hvad bedes du give besked, hvis du ikke kan deltage i den tur, du har booket billetter til, så vi ikke venter og kontakter dig uden grund. 

Vi venter maksimalt 5 minutter på gæster, der er forsinket. Er du blevet forsinket, så kontakt os altid så hurtigst som muligt på tlf. 58 14 14 58! Efter 5 minutter vil turen blive afviklet som planlagt, og beløbet refunderes ikke for de eller den, der ikke kommer inden for dette tidsrum, ligesom der ikke refunderes i tilfælde af, at man møder op med færre personer, end der er bestilt billetter til, eller hvis nogle af deltagerne af den ene eller anden grund ikke vil/kan komme på vandet alligevel.

VisionKayak tager et ekspeditionsgebyr på 200 kr. for ekstraordinære ændringer, overførsler og lignende særtilfælde.

Kunden frigøres ikke for betaling af lejen, såfremt kunden på grund af personlige forhold eller force majeure (krig, strejke, naturkatastrofer, epidemi, lukning af grænser og lignende) bliver forhindret i at udøve den brugsret, kunden har ifølge lejekontrakten

GAVEKORT

Gavekort købt ved VisionKayak har som udgangspunkt en udløbsdato 2 år, efter gavekortet er købt. Det betyder i praksis, at du, hvis du eksempelvis har købt et gavekort d. 3/5-22, har til t.o.m. d. 3/5-24 til at benytte gavekortet til at booke billetter. Billetterne, du booker med gavekortet, kan godt være til et senere tidspunkt end udløbsdato. I dette eksempel kan du f.eks. godt booke billetter til en tur d. 7/8-24 med gavekortet, såfremt selve bookingen er foretaget inden udløbsdatoen. 
Når det så er sagt, sætter vi hos VisionKayak pris på fleksibilitet, og du er derfor velkommen til at kontakte os indenfor en rimelig tidsramme, efter dit gavekort er udløbet, og så vil vi naturligvis gerne hjælpe og se, hvad vi kan gøre for at finde en god løsning. 
Den store "fidus" i 2 års gyldighed på gavekortene er, at vi hos VisionKayak gerne vil sikre, at vores gavekortsmodtagere kan benytte gavekortet til den oplevelse med det antal deltagere, som det var tænkt til, da det blev givet i gave. I en volatil verden kan vi ikke garantere år ud i fremtiden, at vi ikke bliver tvunget til at foretage prisændringer, og da vi ville være rigtig kede af at se gavekortsmodtagere blive tvunget til at lægge ekstra penge på bordet udover deres gavekort for at få den oplevelse, de er blevet givet, er udgangspunktet 2 års gyldighed på gavekortene. Gavekort kan ikke refunderes eller ombyttes til kontanter. 

VisionKayak tager et ekspeditionsgebyr på 200 kr. for ekstraordinære ændringer, overførsler og lignende særtilfælde. 

PRIVATE EVENTS

Ved booking af private events betales et reservationsgebyr svarende til 50% af eventets totale pris (dog minimum 1000 kr.) for booking af dato. Senest 30 dage før eventet betales restbeløbet for eventet. Såfremt man aflyser sit event, kommer med færre deltagere eller andre hændelser forhindrer deltagerne i at komme frem, refunderes eventet ikke.

BETALING

Alle priser oplyst i VisionKayaks onlinebookingsystem er ligesom alle andre steder på hjemmesiden oplyst i danske kroner inklusive moms og alle afgifter med mindre andet er oplyst og klart fremgår i den pågældende situation.

Betaling foregår ved at benytte et af de godkendte betalingskort/kreditkort i onlinebooking, herunder blandt andet Dankort, Visa, Mastercard og Diners, kontant ved booking på VisionKayaks billetkontor, eller via MobilePay eller PayPal efter aftale. Der er ikke pålagt et gebyr på handel, der foregår gennem onlinebooking.

Din booking er bindende. 

DATA

Vi gør alt, hvad vi kan, for at passe på din data. Vi har de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for a minimere misbrug og uauthoriseret adgang til personlig data. Dette sikre, at kun de nødvendige personer har adgang til data, at adgangen til data er beskyttet, og at vores sikkerhedsforanstaltninger jævneligt tjekkes. Af sikkerhedsforanstaltninger kan f.eks. nævnes:
Sårbarhedsopsporing
HTTP Strict Transport Security og relaterede sikkerhedsheaders
Hjemmesidens SSL-certifikat
Anbefalede hjemmesidebeskyttende funktioner

VisionKayak registrerer dit navn, din adresse, din e-mail samt andre oplysninger afgivet i forbindelse med købet i sit, med Skive Fjord Campings delte, kundekartotek. Oplysningerne videregives ikke derudover, men VisionKayak beholder registreringen i 5 år.

VisionKayak anvender serverside cookies og en sikker forbindelse til at skabe sikkerheden om de oplysninger, som du afgiver på siden.

Ved betaling med kreditkort sker registreringen via en sikker server, hvor oplysningerne krypteres før de sendes over internettet.

Hvis du af en eller anden grund ikke modtager din kontrakt, som bekræfter dit køb, og du ikke har modtaget en fejlmeddelelse fra systemet, så kan du skrive til nedenstående adresse eller telefonnummer. 

Virksomhedsoplysninger:
VisionKayak
Marienlyst Strand 15
DK-7800 Skive
Tlf.: 58141458
E-mail: hello@visionkayak.com
CVR-nr.: 39645866

SIKKERHED

Alle skal bære svømmevest på turene i GLASKAJAK®. Vi stiller naturligvis veste til rådighed i følgende størrelser: 
Junior Mini (10-20 kg) 
Junior (+20 kg-8 år)
S (35-45 kg)
M (45-60 kg)
L (60-70 kg)
XL (+70 kg)
XXL (+70 kg)
Så du skal bare møde op i badetøj, tøj, der gerne må blive lidt vådt, idet det typisk vil dryppe fra pagajen, eller regntøj og med godt humør. Ønsker du at bære redningsvest i stedet for svømmevest, bedes du selv medbringe denne. Har du brug for en anden størrelse vest end VisionKayak har til rådighed, bedes du selv medbringe denne.
Al deltagelse i turene med VisionKayak sker på eget ansvar, hvilket du accepterer ved at foretage en booking. Det er tilladt at medbringe egen mad og drikke, men der må maksimalt indtages én genstand på/inden turen. 

Der deltager altid minimum en instruktør fra VisionKayak til at besvare spørgsmål undervejs, hjælpe med teknik efter behov, sørge for sikkerhed mv.

Du vil modtage instruktion på land, inden vi tager på vandet. Her vil VisionKayaks instruktør give en introduktion til grundlæggende teknik, området og en sikkerhedsbrief i forhold til afstande fra land, hvor det er sikkert af ro mv. Såfremt du ikke følger VisionKayaks instruktioner, tager VisionKayak ingen ansvar for skader på hverken materiel eller personer.
Du er som voksen ansvarlig for, at dine medbragte børn følger instruktionerne fra VisionKayak.  

UDSÆTTELSER OG AFLYSTE TURE

Hvis vejret af sikkerhedshensyn ikke tillader at ro, kan turen enten blive ændret til en anden rute, der er mere passende i forhold til vejret (f.eks. med et nyt udgangspunkt maks 25 min kørsel fra Marienlyst Strand), blive udsat til et andet tidspunkt eller aflyst. Er du forhindret i at deltage i den omlagte tur eller aflyses turen helt, udbetales dine billetter som et tilgodebevis, du kan bruge op til 2 år efter datoen for turen, du oprindeligt havde booket. Vi vil dog altid forsøge at ombooke dig til en anden tur, såfremt det passer i din kalender. 

Vi forbeholder os altid retten til at aflyse og/eller udsætte ture - f.eks. i tilfælde af for få tilmeldte eller i tilfælde af farligt vejr som for høje vindstyrker eller torden. Aflysning kan ske helt op til tidspunktet, hvor turen er planlagt til at starte. Ture bliver ikke aflyst på grund af regnvejr eller overskyet vejr, ligesom der heller ikke refunderes dele af beløbet i tilfælde af uklart vand, regnvejr eller overskyet, selvom du f.eks. har booket en solnedgangstur. 

Hvis vi bliver nødt til at aflyse en tur, kontakter vi dig, og du vil få ombooket dine billetter eller modtage et tilgodebevis til en ny tur til samme værdi som turen, der blev aflyst. Har du brugt et gavekort til at booke turen, kan gavekortet benyttes til at booke en ny tur. Vi refunderer eller afholder ikke andre omkostninger i forbindelse med turen, f.eks. din transport til mødestedet, billeje, mad, overnatning i området ol.

HUNDE

Hunde er velkomne til VisionKayaks ture i GLASKAJAK®. Du er ansvarlig for din hunds sikkerhed, såfremt du vælger at medbringe din hund på turen, ligesom du også er ansvarlig for at sørge for, at hundens kløer ikke kan ridse kajakken. Læs mere om, hvad vi anbefaler, for at du og din hund får en god tur her: www.visionkayak.com/hund

Force majeure

Ingen af parterne hæfter for en misligeholdelse, som skyldes forhold, som parterne ved aftalens indgåelse ikke burde have påregnet, herunder strejke, lockout, epidemi/pandemi eller andre forhold, som efter dansk ret opfattes som force majeure.

Levering af din booking

Du vil ved booking og betaling af en oplevelse i GLASKAJAK® få forevist en kontrakt fra VisionKayak, hvori regnskabet for dit køb fremgår. Kontrakten kan printes ud fra hjemmesiden efter gennemført booking, og fremsendes ligeledes via e-mail umiddelbart efter købet, hvis korrekt e-mailadresse er oplyst af køber.

Levering af det bestilte produkt sker ved ankomst hos VisionKayak på turdagen (og afsluttes samme dag ved afrejse fra turen). Begge disse tidspunkter oplyses i den ovennævnte kontrakt.

Handels- og bookingbetingelser samt turpolitik for ture hos VisionKayak

På denne side finder du nyttige informationer i forbindelse med booking af ture i GLASKAJAK® hos VisionKayak. Du kan blandt læse om, hvordan vi behandler dine indtastede oplysninger, hvordan du modtager din kvittering i forbindelse med et køb og meget mere. Når der på denne side skrives "VisionKayak", anvendes det som et synonym for "vi", "os", www.visionkayak.com og omvendt, ligesom du som køber bl.a. kan omtales som du, jer, køber, gæst, bruger mv.

Vil du med på tur?

Oplev muslingebanker, ålegræs, krabber, de særlige limfjordsøsters og alt det andet liv under overfladen. Det er den helt
perfekte oplevelse for hele familien!
Vælg mellem formiddags-, fuldmåne- og solnedgangsture - eller book et privat event, hvis I er minimum ti personer. 
TAG MED PÅ TUR
crossmenu
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram