Hvilke planter og dyr kan jeg opleve fra GLASKAJAK®?

Øregoplen er også kendt som almindelig vandmand, består af 98% vand, er gennemsigtig med blålige, lilla eller lyserøde ringe og spiser plankton. Når de langsomt svæver gennem vandet under jer på kajakturen, ser de helt magiske ud! Brænder ikke.

Den almindelige vandmand består af 98% vand, er gennemsigtige med blålige, lilla eller lyserøde "øjne" (de fire ringe på midten af vandmanden, der også med lidt god vilje kan ligne ører, og som faktisk er deres kønsorganer) og spiser plakton.
De almindelige vandmænd er her... eller også er de her ikke. Der er ikke meget mellemvej for dem, for de er flytter nemlig rundt afhængig af vindretningen og -mængden. Det er dog ofte, vi har vandmænd i fjorden - og selvom du måske er liiidt skeptisk overfor dem, fordi kan føles sjove at svømme ind i på strandturen, så vil du opleve, at de er enormt smukke og magiske i deres fredfyldte færd gennem vandet.

De fritsvævende individer, vi tænker på, når vi siger "vandmænd", er på dét, man kalder meduse-stadiet. Det er her, de er kønsmodne og kan formere sig - og så er det deres sidste livsstadie, der blot varer ét år. Om sommeren får hunnerne æg, der sidder som en stjerneform på undersiden. Dem kan du også opleve på turene i GLASKAJAK®. På billedet af almindelige vandmænd med søstjernerne i baggrunden, kan du øverst i billedet se en hunvandmand med æg.

"Frygt ej - det er ikke en brandmand!"
Jeg bliver ofte gennem en sæson sprugt, og det er vandmænd (øregopler) eller røde brandmænd, vi ser. Det er stort set aldrig røde brandmænd men ganske almindelige vandmænd, vi ser; men forvirringen opstår, fordi ringene på nogle vandmænd er rødlige, mens de på andre er blålige. Det er helt normalt, og faktisk er det sådan, du kan kende forskel på hanner og hunner: de hvidlige-/blålige ringe sidder på han-vandmænd, mens de rødlige/lilla ringe sidder på hun-vandmænd. Vandmænd har også giftige nældeceller på trådene langs kanten af klokken (kroppen), men disse nældeceller er i modsætning til brandmændenes nældeceller ikke stærke nok, til at vi mennesker kan mærke dem.

Vurderet sandsynlighed for at se almindelig vandmand, hvis du kigger godt efter på turene i GLASKAJAK®: 70%

Ribbegopler er en gruppe af gopler med 8 iriserende ribber langs siden, der bruges til at svømme med. De er om muligt endnu mere transparente end øregoplen og kan derfor være svære at spotte. Giver lysglimt om aftenen. I fjorden kan du se stikkelsbærgople (>2 cm), melongople (>15 cm) og amerikansk ribbegople.

Lungegoplerne er store og ikke helt så gennemsigtige som øregoplen, så de er meget nemme at spotte, når de af og til besøger fjorden. De kan blive op til 60 cm i diameter og er meget mere "faste" end deres andre gople-fætre. Lungegoplen har et fint lille, blåt skørt i kanten af skiven. Brænder ikke.

Søanemonerne i fjorden er små (1-7 cm) med hvidelige tentakler. Det kan godt være lidt svært at spotte dem i starten, men når du først ved, hvad du skal kigge efter, er her mange! De gror på faste overflader - typisk stenbund eller muslingebanker

Søanemonerne i fjorden er små (1-7 cm i diameter) med hvide til halvtransparente tentakler. De gror på faste overflader - du vil typisk kunne se dem, når du ror over områder med stenbund eller fjordens muslingebanker (som afbilledet her på blåmuslingebanke).
I midten af søanemoner er munden (se nederste billede), hvor byttedyr (smådyr som f.eks. vandlopper samt dyre- og planteplakton) fragtes ned, når giften fra tentaklerne har lammet dem. Fisk og mennesker kan ikke mærke de små søanemoners gift, så du kan fortsat roligt bade i området.
Søanemonerne er her altid - men du skal kigge godt efter de rigtige steder, for der er små og kræsne med deres underlag. Der er langt flest søanemoner nord for badebroen.

Vurderet sandsynlighed for at se søanemonerne, hvis du kigger godt efter på turene i GLASKAJAK®: 80%

På turene kan du se masser af blåmuslinger, der både lever spredt - men især i store muslingebanker. Blåmuslingerne er nærmest fjordens lunger. De filtrer vandet for små organismer, plankton, svævealger mv. En voksen blåmusling kan filtrere helt op til 200 L vand/døgn!

Der er masser af blåmuslinger, du kan se på turene i GLASKAJAK® med VisionKayak. Muslingerne kan både ses spredt rundt på bunden voksende på sten og hinanden, men de er allerflest i de store muslingebanker, vi ror over på turen. Der kan faktisk potentielt leve helt op til 12000 individer/m2 i de rigtig store banker.
Blåmuslinger lever af at filtrere små organismer som f.eks. plakton fra vandet. En mellemstor blåmusling kan filtrere helt op til 200 liter vand på et døgn, så de er virkelig nogle afsindig gode "rensningsanlæg" for fjorden. Derfor er vi enormt glade for vores mange blåmuslingebanker.

Strandkrabberne kan både ses pile over fjordbunden eller siddende i ålegræsset, hvor de venter på at en lille, lækker snack svømmer forbi. De er mest aktive om natten og bryder sig ikke om varmt vand. Hvis sommeren er særlig varm, trækker krabberne derfor ud på dybere, koldere vand. Strandkrabben er altædende.

Almindelig søstjerne er en hyppig gæst i vores del af Limfjorden, hvor de flotte lyserøde og lilla stjerner pryder bunden. De er dog nogle sultne små krabater, så du finder dem ofteste på muslingebankerne, hvor de spiser. Er typisk 25 cm, men kan blive helt op til 40 cm.

I perioder har vi søstjerner i fjorden. En sjælden gang i mellem har vi mange - så mange, at man i visse områder nærmest ikke ville kunne sætte en fod ned, uden at stå i søstjerner. Det er som en hel hær, der trænger ind i fjorden og spiser alle de blåmuslinger, de kan, på deres vej. Og pludselig er de væk igen. Typisk kan man dog finde mindre kolonier rundt omkring på turen, men det kan kræve, at man zig-zagger lidt for at finde et område, hvor der er søstjerner. Typisk vil man finde et område med 20-30-40-50 søstjerner i forskellige størrelser inden for et overskueligt areal, hvor de lige har fundet en god muslingebanke eller noget andet lækkert at spise. De almindelige søstjerner er hos os normalt lilla og lyserøde. De lyseste søstjerner er fra dybere vand, mens de mørke hører til på lavt vand.

Søstjerner spiser ådsler og levende dyr. De er særligt glade for at spise blåmuslinger - og dem har vi en hel del af i Limfjorden. De har en meget fascinerende måde at spise muslingerne på: de benytter nemlig sugekopper på armene til at åbne muslingen skal lige nøjagtigt nok til, at de kan krænge deres mave ud ad kroppen og ind i muslingen.

Søstjerner mister af og til arme ved selv at afsnøre en arm. Det kan typisk være, hvis en fjende (f.eks. en måge eller en tilstrækkelig stor strandkrabbe) har fat i armen - så er det bedre at miste en arm end livet. Det utrolige er, at søstjerner faktisk kan regenere de mistede arme - så hvis du på turen ser søstjerner med fire arme, så frygt ej: den femte kommer igen.

I fjorden har vi både de hjemmehørende limfjordsøsters (t.h.), der er er næsten helt runde og kan blive op til 15 cm i diameter, samt de invasive stillehavsøsters (t.v.). Stillehavsøstersen bliver større (op til 20 cm), vokser hurtigt og er mere aflang. 

I Limfjorden har vi de unikke og berømte limfjordsøsters, men vi har også de invasive stillehavsøsters, der er større, hurtigtvoksende og svært konkurrencedygtig i vores farvande. Generelt set har vi ikke mange østers inde i bunden af fjorden hos os (de foretrækker lidt mere "gennemtræk" i vandet), men man kan sagtens finde enkelte at begge arter hist og pist på turene.

Limfjordsøstersen er næsten helt rund og har typisk en meget flæset skal. På billedet her har vi samlet en af hver art op, så du kan se dem en stillehavsøsters og en limfjordsøsters side om side; den lille til højre er den lokale limfjordsøsters (max 15 cm diameter), mens den store til venstre er en stillehavsøsters (op til 20 cm lang).

Ålegræs er en undervandsblomsterplante - og vores allerbedste ven i fjorden! Ålegræsset er afgørende for hele økosystemet, bl.a. da det er her fiskeyngel, rejer, småfisk og andre smådyr lever. I udkanten af ålegræsset kan du typisk spotte stimer af bittesmå fisk, der glimter i sollyset - klar til i al hast at svømme ind i ålegræssets sikkerhed, hvis der skulle komme et rovdyr forbi.

Ålegræs er en undervandsblomsterplante - og vores allerbedste ven i fjorden! Ålegræsset i sig selv er smukt, når det kilder bunden af din GLASKAJAK®, og så er det hjemsted for næsten alt livet i fjorden. Her kan krabber, rejer og småfisk gemme sig for større rovdyr - uheldigvis for rejerne og småfiskene er de ejheller helt i sikkerhed i ålegræssets ellers beskyttende skov; for krabberne tager også gerne dem, der er for langsomme. Ålegræsset er afgørende for, at nyt fiskeyngel kan gemme sig og vokse, så i udkanten af ålegræsset kan du også typisk spotte stimer af bittesmå fisk, der glimter i sollyset - klar til i al hast at svømme ind i ålegræssets sikkerhed, hvis der skulle komme et rovdyr forbi.

Ålegræsset gror i sunde vandmiljøer, så dét, at vi har meget ålegræs her hos os ved Marienlyst Strand er et rigtig, rigtig godt tegn. Ålegræsset er nemlig afhængig af sollys, og des mindre næringsstofforurening der er i vandet, des færre svævealger er der, og des mere ålegræs kommer der. Ålegræsset optager CO2 og næringsstoffer fra bunden og frigiver ilt til vandet - og ad den vej bidrager ålegræsset til fjordens sundhed og til at ilte vandet, så vi mindsker risikoen for iltsvind.

Ålegræsset er i modsætning til manges overbevisning ikke tang, men en blomstrende plante. De spreder sig både gennem sideskud og ved kønnet formering - hvilket betyder, at ålegræsset faktisk blomstrer og sætter frø, ligesom vi kender det fra græsser på landjorden. Blomsterne sidder i en hinde på bagsiden af stænglerne og er uden kronblade, så de er ikke blomster, som vi kender dem. Til gengæld er frøene lette for dig at opleve på turene på den rigtige tid af året: for hvis du stikker hånden i vandet og mærker og ser på bagsiden af stænglerne, kan du se de små frø sidde forskudt i par af to hele vejen langs stænglen.

Selve sandormen ser vi ikke, da den lever nedgravet i sandet i L-formede tunneller under sandet, men vi ser dens efterladenskaber! De sjove, ormeformede bunker er sand, som sandormen har spist og sorteret for organisk stof, som den kan bruge og fordøje, mens sandkornene passerer ud gennem den anden ende af ormen. De ses af samme grund kun i områder med sand, så husk at kigge godt efter de små bunker på bunden, når I ror over sandområder på jeres tur.

De utroligt flotte, små nøgensnegle kan du også opleve i fjorden - men de er en unik gæst, der ikke ses hver gang, og de er samtidig også små og foretrækker at sidde i ålegræsset, så man skal kigge godt efter for at spotte dem.. Hvis du er så heldig at se en, er det tilgengæld en stor oplevelse, for de er SÅ smukke med en dyb rød farve og de kridhvide små spidser på deres vedhæng. Nøgensneglen har to sæt tentakler på hovedet, og den bliver op til 2 cm. 

Musvågerne tager ofte en paradetur over hovederne på os på turene i GLASKAJAK®, hvor de enten højt oppe bruger den varme, opadgående luft over skoven til at svæve i store cirkler, eller i lav højde suser ud fra skovens høje træer, hvor min. ét par typisk har rede.
Musvågernes farverne og mønstrene kan variere enormt meget fra fugl til fugl - fra mørkebrun til helt lys. Vi hører næsten altid musvågerne med deres høje, hæse "rovfugleskrig" på turene.

De sjældne og enormt smukke isfugle høres næsten på hver tur i GLASKAJAK®. De har et højt, skingert skrig, der næsten er pivedyrsagtigt. Vi ser dem også ofte - men kun hvis man tager sig god tid til at glide langs skovbrynet uden at lave alt for meget larm. Isfuglen er nemlig en meget sky fugl, så den bryder sig ikke om, hvis man kommer bragende for fuld udblæsning.

De sjældne og enormt smukke isfugle høres næsten på hver tur i GLASKAJAK®. De har et højt, skinger skrig, der næsten er pivedyrsagtigt. Vi ser dem også meget ofte - men kun hvis man tager sig god tid til at glide langs skovbrynet uden at lave alt for meget larm. Isfuglen er nemlig en meget sky fugl, så den bryder sig ikke om, hvis man kommer bragende for fuld udblæsning.

Isfuglen yngler i huler i skrænter, og der er vi så heldige, at der langs vores rute netop er skov på høje lerskrænter, der udgør det perfekte sted for isfuglene. Herfra kan de opfostre deres unger, og samtidig er der masser af gode spisemuligheder lige udenfor deres "hoveddør"; isfuglen vil nemlig gerne sidde på lavthængende grene over vandet, hvorfra den spotter og fanger småfisk.

Isfuglene er også enormt hurtige, så hvis man er opmærksom (typisk er vi blevet "alarmeret" af deres skrig inden), kan man se dem som en lille, lynhurtig, isblå torpedo, der farer gennem luften og ind i det næste træ.

Fiskehejrer ses ofte i vandkanten eller i træerne, når vi kommer lidt væk fra stranden, hvor turen starter. De foretrækker nemlig ikke at blive forstyrret, og samtidig spiser de fisk, der også er hurtige til at smutte, hvis der er for mange mennesker i vandet. De står typisk helt stille som statuer, så man skal kigge godt efter for at spotte dem.

Fiskehejrer ses ofte i vandkanten på turene. De står typisk helt stille som statuer, så man skal kigge godt efter for at spotte dem.
Hejrerne kan også ses i træerne, hvor der særligt er et bestemt sted på turen, der lader til at være favorit blandt fiskehejrer til at sidde i.

Fiskehejren er en høj, slank fugl på omkring 1 meters højde. De er smukke og elegante - og med et vingefang på op til 2 meter er de imponerende, når de kommer flyvende over os.

Fiskehejren spiser fisk af alle størrelser, den kan gabe over. Den er hos os særligt glad for den store bestand af havørred, der findes i fjorden.

Ørreder har tre forskellige livsformer: bækørred, søørred og havørred, hvoraf sidstenævnte lever i saltvand og som vi ser i fjorden. Kun fire km fra vores mødested udmunder Karup Å, der er en af verdens bedste åer at fange ørred i, og der er derfor også masser af dem i fjorden. De er dog hurtige (!!) og svømmer væk, når de hører os, så vi ser sjældent mere end rygbølgen af dem. Af og til kan de dog ses springe. 

Strandskaden er en flot vadefugl, der er meget nem at genkende med sine sort/hvide fjerdragt og helt røde/orange ben og næb. Næbet er meget langt for kroppens størrelse - meget lig andre vadefugle. Strandskaden spiser orme og muslinger, som den finder på lavt vand, og det er også ofte her, du vil se den. Arten er fredet i Danmark og er som udgangspunkt en trækfugl. Det er ikke ualmindeligt, at de bliver over 25 år gamle!

Sølvmågen er en stor, grårygget måge med en længde på op til ca. 60 cm og et vingefang på 130-158 cm. Sølvmågen har et lidt bistert udtryk og kan også kendes på den røde plet på næbbet.

Hættemågen er DK's mest almindelige mågeart. Den er mindre end sølvmågen: længde ca. 37 cm og vinge-fang ca. 93 cm. I vinterdragt forsvinder "hætten" og erstattes af en mørk øreplet.

Minder om en lille sølvmåge, men har et meget mere mildt ansigtsudtryk. Hovedet er mere rundt, og næbbet mere spinkelt og kort. Stormmågen har ejheller en rød plet på næbbet som sølvmågen.

I fjorden kan du både finde hundestejler, tangsnarre og andre småfisk på et par cm. De er godt kamufleret for at overleve, men på solrige dage kan de typisk ses blinke i solen i kanten af ålegræsset. 

Der lever flere forskellige typer havsvampe i fjorden. De kan dog være svære præcist at artsbestemme uden mikroskop. Her er det en brødkrummesvamp. 

I fjorden er også flere typer af grønalger - bl.a. det flotte, tynde søsalt, der kan spises, og som her afbilledet klippevandhår. Mange arter ligner hinanden. 

I fjorden er også typer af rødalger, der dog generelt i Danmark er noget færre arter af end grønalgerne. Her trøffeltang voksende på gamle blåmuslinger og havsvamp.

Op til 6 cm. En af de mest almindelige muslinger i DK - og vi har den selvfølgelig også i Limfjorden. Muslingen lever nedgravet, men du kan se de tomme skaller på fjordbunden.

Den almindelige strandsnegl lever af alger, som den rasper af sten, muslinger og andet fast underlag. Den kan blive op til 3,5 cm høj og kan ses i ålegræsset, på bunden og på sten i fjorden ifærd med at spise algerne, der gror der. Strandsneglen har gæller.

Den almindelige sandmusling kan blive helt op til 15 cm lang og lever nedgravet i fjordbunden på lavt vand med sit todelte ånderør stikkende op af bunden. Ånderøret bruger den til at suge frisk vand ind, hvormed den både får ilt og føde (plankton). 

Boremuslingens tomme skaller kan du være heldig at spotte på bunden. Muslingen lever nemlig i huller, som den borer i ler - og fordi muslingen vokser, mens den borer sit hul, kan den ikke komme ud igen. Ligesom sandmuling har den et todelt ånderør. 

Op til 6 cm, typisk mindre. Tøffelsneglen er indslæbt til Danmark fra Nordamerika og lever primært i Vesterhavet og i den vestlige del af Limfjorden, som vi hører under. Sneglens hus ligner en lille hue, og den lever af filtrere plankton fra vandet. 

Dværgkonken lever op lavt, roligt vand og er almindelig i alle danske farvande, men er særligt glad for de danske fjorde. Dværgkonken lever især af ådsler - f.eks. døde fisk, krabber og muslinger, som den kan lugte på stor afstand. Derudover spiser den orme og andre smådyr.

Østersømuslingen er en type af tallerkenmusling, der bliver 2-3 cm stor og som kan have den flotteste lyserøde farve. Den kan også være hvid eller gullig. Lig mange andre muslinger lever den nedgravet i bunden, hvorfra den filtrer vand, men du kan være heldig at spotte tomme skaller. 

Fra kajakken i vandkanten og på stranden inden turen kan du finde strandarve, der er en lille 5-25 cm høj urt, der har saftige blade og smager af agurk. Strandarve kan spises, men de friske skud er bedst. Når den blomstrer, bliver planten træagtig. Hvide/gule blomster.